Pernille Ludvigsen er autodidakt papirkunstner og arbejder under navnet Papirvaerk. Med fri hånd skærer hun eventyrligt fine værker i papir – et materiale, der både er skrøbeligt og fuld af muligheder.
Hendes værker udspringer af en fascination for farver, mønstre og bevægelse. Gennem præcision og nærvær forvandler hun det flade papir til detaljerige kompositioner, hvor lys og skygge får lov at spille med.
Det er en stille, tålmodig kunstform, hvor et enkelt ark papir langsomt udvikler sig til et poetisk og unikt værk.