Andreas Houmann er kendt for sine nærværende portrætter og stemningsfulde landskaber. I hans værker er mennesket altid i fokus – gengivet med det samme enkle og underspillede udtryk, der også kendetegner hans naturfotografi.
Uanset om motivet er markante danske personligheder eller den nordiske natur fra Thy og Silkeborg til Islands åbne vidder, mærker man hans blik for ro, lys og det stille øjeblik.